Offcanvas Info

Assign modules on offcanvas module position to make them visible in the sidebar.

1000 medlemmer det skal fejres

Tilmeld dig vores nyhedsmail og vi kvitterer med 2 stk "1000 medlemmer" annoncer som du kan bruge. De har en gyldighed på 6 måneder

Du kan til enhver tid afmelde dig vores nyhedsmail

Få point til annonce
Tilmeld dig vores nyhedsmail og få 250 point du kan bruge på en annonce
Onsdag, 16 december 2020 18:58

Tønders handlende bør modtage særlig kompensation

Skrevet af
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)
Anders Jacobsen, formand for Tønder handelsstandsforening Anders Jacobsen, formand for Tønder handelsstandsforening FOTO: Tøndermarsk Initiativet

Indrejserestriktionerne for tyske gæster betyder, at butikkerne i Tønders gågade mangler ca. 50 procent af deres omsætning for julemåneden. For de øvrige butikker er omsætnings-nedgangen på cirka 20 procent. Derfor har formanden for handelsstandsforeningen og borgmesteren nu kontaktet erhvervsministeren og bedt om hjælp til de handlende.

Grunden til at formanden for Tønder Handelsstandsforening, Anders Jacobsen sammen med borgmester Henrik Frandsen henvender sig til erhvervsminister Simon Kollerup er, at statens hjælpepakker til de handlende ikke tager højde for de særlige forhold der gør sig gældende for Tønder Kommune. I store dele af 2020 har der manglet 100 procent af de tyske gæster og dermed 50 procent af omsætningen for mange af butikkerne. 


Så udover at man i lighed med detailhandelen i resten af landet skal forholde sig til både Corona-krisens konsekvenser og den stigende nethandel, så må man i Tønder-området kigge langt efter alle de kunder der bor syd for grænsen. 


"De handlende i Tønder Kommune bliver ramt dobbelt så hårdt som de handlende i stort set alle andre danske kommuner. Når halvdelen af omsætningen normalt kommer fra tyske turister, og de på grund af besøgsrestriktionerne ikke kan handle i Tønder, så rammer det selvfølgelig ekstra hårdt. Derfor mener vi også, at staten bør se på de særlige forhold der gør sig gældende for vores kommune", fortæller formanden for Tønder Handelsstandsforening, Anders Jacobsen.

 
Samtidig er der i handelsstandsforeningen også bekymring for, at hele forløbet under Corona-krisen har vænnet de tyske turister til at handle andre steder end i Tønder, og at tilbagegangen derfor ikke er noget forbigående, men i værste fald kan vise sig at være permanent. 


"Vi har gennem flere år investeret rigtig mange penge i at udvikle vores område og tiltrække flere besøgende til Tønder Kommune. Corona-krisen har været en udfordring for rigtig mange brancher i hele landet - også her hos os. Derfor er det ikke rimeligt, at vores detailhandel oveni de fælles problemer skal kæmpe med en kæmpe tilbagegang af tyske kunder på grund af besøgsrestriktionerne", fortæller borgmester Henrik Frandsen og tilføjer:


"Tønder Kommune bakker selvfølgelig 100 procent op om at få bugt med COVID-19 - men det må ikke blive på bekostning af vores dygtige handelsliv",


Tønder Handelsstandsforening og borgmester Henrik Frandsen foreslår i brevet til erhvervs-ministeren, at der fra statens side laves en speciel hjælpepakke til detailhandlen i Tønder by. Både for at sikre, at butikkerne kan overleve, men også så der kan laves en speciel indsats syd for grænsen, så man også fremadrettet kan fastholde Tønder handelsby som det naturlige handelscenter for Tønder-området.



Mere i denne kategori: « Julebyen Tønder er startet

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.

Har du også set disse annoncer

NYHED! Sprit Sprit Sprit Sprit hænderne - og vis d ...